
Høgegård
ligger i idylliske omgivelser 3 km øst for Aakirkeby. Der dyrkes i dag 85 ha med hvede, byg, havre og raps og to slags frøgræs.
Christian Møller Holm overtog gården i 2018, efter at den havde været drevet af to generationer. Tidligere har gården haft både grise, malkekøer samt fedekvæg, men i dag er den en ren planteavlsejendom.
Proteinafgrøder
- Amarant
- Boghvede
Høgegård
Lidt om mig
Jeg er født og opvokset på Bornholm og har siden 6-årsalderen haft kæmpe interesse for landbruget. Derfor har jeg også siden dengang haft en drøm om at blive selvstændig landmand. Min interesse har altid ligget i marken og maskiner. Efter folkeskolen tog jeg direkte på landbrugsskole, hvor jeg blev faglært i 2009, herefter læste jeg til agrarøkonom, som jeg blev færdig med i 2012. De efterfølgende år arbejdede jeg i Jylland og Australien på skift inden jeg flyttede hjem til Bornholm i 2016. Her fik jeg arbejde for Bornholms Landbrug og Fødevarer, hvor jeg stadigvæk i dag arbejder med planteavlsforsøg på Bornholm.
I 2018 købte jeg Høgegård og drømmene blev til virkelighed. I dag lever jeg på gården sammen med min kæreste og vores hund samt alle gårdens katte.
Det bedste er, at man føler, man er med til at lave nogle af de bedste og mest bæredygtige fødevarer i verden.
Gården
Jeg overtog Høgegård i foråret 2018. Den tidligere ejer ønskede gården drevet videre på egen hånd og ønskede derfor, at en ung landmand skulle overtage den. Gården har før nuværende ejer været drevet af 2 generationer. Gennem tiden har gården haft både grise, malkekøer samt fede kvæg, men er i dag er den kun en planteavlsejendom. Gården ligger i idylliske omgivelser i et med naturen, med både eng, skov og marker, samt en å som bugter sig gennem engen.Ejendommen er i dag en ren planteavlsejendom som drives konventionelt. Der er fuldt fokus på et godt og sundt sædskifte med forskellige afgrøder samt specielafgrøder. Der dyrkes i dag 85 ha med hvede, byg, havre, raps og 2 slags frøgræs. I det daglige er der fuld fokus på at optimere bedriften, så der opnås bedst mulige resultat med så lidt input som muligt. Det gøres ved hjælp af GPS på maskiner, satellitbilleder og jævnlig gang i marken for at have det bedste beslutningsgrundlag for, hvad der skal gøres i marken, så der ikke gøres noget unødvendigt.
Nye afgrøder
Jeg har i dag fokus på at dyrke gode afgrøder af høj kvalitet. Der er allerede nu fokus på at dyrke afgrøder som kun skal bruges til foder, men som benyttes i andre sammenhæng. Fx raps til rapsolie, havre til havregryn, byg til efterfølgende såsæd og frøgræs til græsplæner, fodboldbaner, golfbaner samt parker til offentligheden. Alt i alt dyrke noget specielt. Derfor finder jeg det meget spændende at kunne være med til at dyrke nogle nye afgrøder. Nogle nye afgrøder som ville kunne gå i et med en bæredygtig fremtid, samt være med til at dyrke noget på mine marker jeg selv kan spise.Christian Møller Holm, Høgegård