Frostegård

---

Lidt om Jacob Dam Nielsen

På Frostegaard bor jeg sammen med min kæreste Louise, vores søn Aksel, og gravhunden Ib.
Jeg er født og opvokset på Bornholm, på en ejendom med produktion af slagtegrise og planteavl.
Interessen inden for planteproduktion har altid væres stor og derfor er jeg også udannet jordbrugsteknolog, med planteproduktion som hovedfag. Efter en del år på Sjælland vendte jeg i 2015 retur til Bornholm, og i 2016 handlede vi Frostegaard, som nu danner rammen for vores familie. Til dagligt er jeg planteavlskonsulent hos Bornholms landbrug og fødevare og vi driver derfor vores ejendom som deltidsbeskæftigelse.

 

Gården

Vi har på ejendommen 3 driftsgrene, Økologisk produktion af æg, Konventionelt landbrug og udlejning af ferielejligheder.
Vores økologiske produktion af æg startede i 2018, og æggene klan i dag købes i de fleste dagligvarebutikker på Bornholm. Vi har valgt den økologiske produktionsform da det ligger os meget på sinde at hønsene lever et så naturligt liv som muligt. I hønsegården er der gamle træer, nøddebuske og frisk grønt græs.
Hønsene fodres med færdigfoder, da vi herved sikre at de altid får dækket deres ernæringsbehov. Som supplement tildeles muslingeskaller, så æggene bliver mere robuste. Hønsene har der ud over mulighed for at spise græs fra hønsegården samt hø fra opsatte hø hække.
Hønsene opholder sig om natten i stalden og sover på opsatte sidepinde, der står skråt fra gulv til loft. Hønsene kan derfor frit vælge om de vil sove helt oppe under loftet og eller om de vil længere ned imod gulvet.
I stalden er der vinduer så hønsene kan følge dagens naturlige rytme. Der er også opsat lys så hønsene altid kan se og finde rundt i stalden om dagen. Om morgen ligger hønsene deres æg en lang redde kasse der er placeret midt i stalden og i hele staldens længde. Fra stalden har hønsene hele døgnet fri adgang til en veranda, hvor fra de i dagtimerne kan gå ud i hønsegården.
Ved siden af vores økologiske hønseproduktion drives et konventionelt landbrug, hvor dyrkningsformen har fokus på minimal bearbejdning også kaldet CA dyrkning. Vi har mange efterafgrøder, og som bestræber os på ikke at have den samme afgrøde 2 år i træk. I sædskiftet indgår hvede, vårbyg, raps og to typer frøgræs, hvidkløver og engsvingel. Fokus for os er biodiversiteten og levesteder for naturens levende væsner store som små. Da den naturlige fauna ikke er tilstrækkelig for at sikre en optimal bestøvning af hvidkløveren, supplere vi med bier fra egne bistader.
 

Betragtninger og ideologi

Fremadrettet vil der også indgå en proteinafgrøde til human ernæring. Dette gør vi fordi vi har en naturlig interesse for det vi spiser og et ønske om at det vi skal leve af, i morgen, gerne må være lokalproduceret. Mit mål er på sigt at kunne drivet et landbrug efter et lukket system, hvor det kvælstof der tildeles afgrøderne, stammer fra de kvælstofressourcer der produceres af dyrene på gården, samt de kvælstoffikserende afgrøder på markerne som, ærter og kløvergræs.